Uddannelse
Jeg er hele tiden under uddannelse
En vigtig del af mit arbejde er en konstant dygtiggørelse, gennem uddannelse og erhvervelse af nye redskaber.
Jeg er næsten altid i gang med et kursus eller en efteruddannelse, sideløbende med mit arbejde som massør og kropsterapeut i Aarhus.
Din garanti for den allerbedste behandling
Min konstante dygtiggørelse og uddannelse er samtidigt også din garanti for, at du får den bedste behandling. Specielt inden for området kropsterapi, sker der hele tiden nye ting.
Heldigvis er der dygtige forskere og behandlere som formidler deres erfaringer. Det hjælper os kropsterapeuter og massører til at blive bedre. Og hvis vi bliver bedre, kan vi hjælpe dig, så du får det bedre!
Jeg elsker at lære noget nyt
Jeg er meget nysgerrig af natur. Måske også lidt nørdet. Jeg elsker at dykke ned i et tema og lære det til bunds. Ikke bare teoretisk. Når jeg tager en uddannelse eller deltager i et kursus, begynder jeg som regel med det samme at bruge de nye redskaber og viden.
Viden dør eller visner hvis man ikke bruger den. Så du vil altid opleve at der sker ændringer i min behandling. Så snart jeg lærer nye ting, udvikler min behandling og mine metoder sig. Det er meget sjældent at det irriterer nogen :-) Uddannelse er vejen frem. Det kan mine gamle kunder skrive under på. Der er sket meget siden 2005!
Jeg vil gerne forny mig
Det også vigtigt, at jeg som kropsterapeut og massør ikke stagnerer. Det er så nemt bare at lave nogle rutiner, som man så gentager uden at tænke over det. Men mennesker er jo ikke maskiner som man kan behandle ens. Hver kunde er et nyt univers for mig og ikke to behandlinger er ens.
For at kunne gøre dette, er jeg nødt til at have en masse redskaber. Det nytter ikke noget at bruge en hammer, hvis en person kommer med en skrue!
Uddannelse og erfaring
For mig er kombinationen mellem uddannelse og erfaring essentiel. På den ene side har jeg snart givet 20.000 behandlinger, hvilket giver mig en rigtig god erfaring. Samtidig skal jeg passe på med ikke at tro, at jeg ved alt.
Jeg skal lære hele tiden og blive dygtigere. Det håber jeg også at du synes er en god ide :-)