I min klinik har jeg behandlet flere som har haft diskusprolaps, så jeg kender den smerte de går igennem og det arbejde som det kræver at træne og støtte den naturlige helingsproces, ligesom jeg har behandlet dem, som er blevet opereret og set de konsekvenser det bringer med sig.

Selvom det er sandt at vores rygsøjle er stærk og fleksibel, så er den også meget følsom og sårbar overfor de forskellige ting som vi udsætter den for.

Så på den ene side interesserer det mig, fordi jeg kan hjælpe mine kunder med at forebygge at de får en diskusprolaps, og på den anden side give dem behandling og råd, således at de hurtigere kan blive raske igen. 

HVAD ER DISKUSPROLAPS?

Rygsøjlen er bygget op af 33 ryghvirvler (hvoraf de nederste er sammenvokset til to knogler, ved navn korsben og haleben) og opdeles normalt i tre dele:

• Halsrygsøjlen,
• Brystrygsøjlen 
• Lænderygsøjlen.

Mellem hver af de 24 øverste (og ikke sammengroede) hvirvler ligger der en bruskskive, også kaldet diskus, som består af en blød gelekerne som er omgivet af en hård ring af meget stærkt bindevæv. 

Disse bruskskiver fungerer som en form for støddæmpere og tillader ryggen at være meget fleksibel og bevægelig. En diskusprolaps opstår når denne bløde gelemasse bryder igennem den omgivende ring af bindevæv og poser bagud mod rygmarvskanalen.

Når dette sker i halsrygsøjlen og brystrygsøjlen kan det ske at prolapsen trykker på rygmarven og/eller på nerverødderne, som udgår fra rygmarven imellem hver enkelt hvirvel.

Hvis diskusprolapsen opstår i lænderegionen, kan denne udposning trykke på nerverødderne og/eller lænderygmarvsforlængelsen. 

Selvom diskusprolaps kan opstå i alle dele af rygsøjlen, er det dog oftest at den opstår i lænden, det kan forekomme i halsen/nakken og i sjældne tilfælde i brystrygsøjlen. 

Diskusprolaps kan opstå i alle aldersgrupper, dog ses det oftest at det er 30-50-årige som får denne sygdom. Dette skyldes, at når man er meget ung, er indholdet i bruskskiven meget blødt, men til gengæld er der ingen sprækker i det omgivende bindevæv, således at den bløde væske ikke kan bryde igennem.

Efter de 50-55 år, har det omgivende bindevæv mange revner, men det geleagtige indhold er tørret ud. (1) 

I Danmark er det hver fjerde 40-årige som har en diskusprolaps som det er muligt at se på en MR-scanning (2). Det er dog langt fra alle som har en diskusprolaps, der har gener af det. Faktisk er det kun 4% af dem som har en bule på en diskus i ryggen der oplever smerter, og de bliver ofte henvist til som ”klinisk relevante diskusprolaps”.  

De forskellige stadier af diskusprolaps:

1. Små udposninger på diskus: Dette er ret almindeligt (ca. 1/3 af hele den voksne befolkning har det) og det er meget sjældent at det giver smerter eller andre former for gener. 
2. Diskusprotrusion: Bindevævsringen omkring den geleagtige kerne er næsten, men ikke helt, gennembrudt.
3. Diskusprolaps: Det omgivende lag af diskus er helt gennembrudt og det geleagtige indhold kan løbe ud i rygmarvskanalen. Dette kan skabe et tryk på en eller flere nerver og forårsage smerte og andre gener.
4. Fri/komplet diskusprolaps: En del af prolapsmaterialet er løbet fuldstændig ud ligger adskilt fra diskus’en. Dette kan også skabe et tryk på en eller flere nerver. 

ÅRSAGER TIL DISKUSPROLAPS

I de fleste tilfælde kan det være svært at vide præcist hvad der er den direkte udløsende årsag til en diskusprolaps, og det er i de fleste tilfælde uforskyldt. Nedenstående har jeg opremset de mest almindelige årsager.   

• Aldersbetinget nedbrydning: Med alderen bliver bindevævsringen slidt og degenereret, og på grund af denne svaghed, kommer der revner og sprækker i den, hvorigennem den geleagtige masse i diskus kan løbe ud. 
• Genetisk betinget: 80 procent af hvad der sker i ryggen, er genetisk betinget. Hvis man som udgangspunkt har en meget svag ryg, så skal der næsten ingen ting til, før at det kan føre til diskusprolaps. (3) 
• Rygbelastende arbejde: Gentagne og vedvarende uhensigtsmæssige eller forkerte arbejdsstillinger og bevægelser. Det kan også skyldes tunge løft, hvor man anvender rygmusklerne i stedet benmusklerne eller pludselige og uhensigtsmæssige bevægelser i ryg eller lænd. 
• Ulykker: I tilfælde af en ulykke (f.eks. et pludseligt fald eller slag i ryggen) kan der opstå hvad man kender som traumatisk diskusprolaps.
• Undersøgelser viser at rygning kan forøge risikoen for udvikling af diskusprolaps (rygere har 11% mere chance for at udvikle diskusprolaps, end gennemsnittet af den generelle danske befolkning). (4)
• Overvægt kan også forøge risikoen. (5)

SYMPTOMER. 

Som beskrevet ovenfor, giver langt de fleste diskusprolapsen ingen form for symptomer og bliver kun opdaget ved en MR-scanning. Nedenstående symptomer vil derfor kun manifestere sig ved de ”klinisk relevante diskusprolaps”:  

Diskusprolaps i lænden (Udgør 90% af tilfældene): 

De mest almindelige symptomer er smerte i lænden, som desuden ofte er ledsaget af jagende smerter der udstråler fra lænden til balle, lår, fod og tæer.

Det er sjældent at det manifesterer sig i begge ben på én gang. Udover smerte kan der også være andre symptomer, såsom følelsesløshed, stivhed og andre føleforstyrrelser såsom en stikkende/sovende/prikkende fornemmelse, samt nedsat kraft i benet, f.eks. kan det være svært at stå på tæer eller hæle. Der kan også forekomme lammelse af forskellige muskler. 

Det er vigtigt at vide, at eftersom diskusprolapsen trykker på en eller flere rygmarvsnerver der løber i rygsøjlen (rygmarvskanalen), bliver smertesignalerne sendt derhen hvor nerverne ender. Dette betyder, at hvis diskusprolapsen sidder i lænden, vil den stærkeste smerte derfor oftest mærkes i et af benene.

Dette afhænger selvfølgelig af hvor diskusprolapsen sidder og hvilke nerver den trykker på. (6) 

Der kan desuden også være andre symptomer, såsom vandladnings- og afføringsproblemer, og i nogle tilfælde, nedsat kontrol over seksuelle funktioner. (7)

Diskusprolaps i nakken (Udgør 10% af tilfældene): 

Symptomerne ligner i høj grad dem som opleves ved diskusprolaps i lænden. Blot vil der, udover smerterne i nakken, oftest være jagende smerter der stråler ud i skulderen eller armen (det er som oftest kun den ene skulder og/eller arm, der bliver påvirket). 

Nedsat følesans, mærkbar svaghed og stivhed i armen er også typiske symptomer. 

Diskusprolaps i brysthvirvelsøjlen (Udgør ganske få tilfælde): 

Dette er relativt sjældent, men når det opstår, kan det give skarpe brændende smerter i ryggen som kan stråle rundt om brystkassen, følgende ribbenenes forløb. (8)

KROPPENS EGEN HELINGSPROCES

Kroppen har sin naturlige helingsproces, som gør at når diskusprolapsen opstår, vil der begynde forskellige betændelses-reaktioner i kroppen, som har til formål at nedbryde og fjerne det materiale der presser på nerven. Efterfølgende vil der være en genopbygning af det ødelagte væv og det kan være en forholdsvis langsom helingsproces. 

Det er muligt at gendanne de yderste lag af bindevævsringen, men hvis der har været omfattende skader på diskus’en vil den ikke kunne hele fuldstændigt eftersom dens heleevne er begrænset. 

BEHANDLINGER

For enten at hjælpe kroppens egen helingsproces, lindre smerterne, eller, i tilfælde af at kroppen ikke er i stand til at hele sig selv, findes der forskellige metoder.

Træning & øvelser: 

I begyndelsen kan der være behov for aflastning og eventuelt sengeleje. Men derefter skal man så hurtigt som muligt i gang med aktiv træning, eftersom nyere undersøgelser har vist, at hvis man er sengeliggende for lang tid, vil det nedsætte ens muligheder for helbredelse.

Generelt vil man, med hjælp fra f.eks. en fysioterapeut, få tilrettelagt et trænings/øvelses-program, med det formål at hjælpe og støtte den naturlige helingsproces, samt undgå at der opstår unødvendige funktionstab. (9)

Det er meget vigtigt at der er fysisk aktivitet, da den har den egenskab at den understøtter blodcirkulationen og dermed helingsprocessen. Det er dog vigtigt at træningen og øvelserne bliver tilpasset den enkelte patient og på den måde gradvist ændres i forhold til patientens udvikling, således at der ikke kommer overbelastning. 

Det er under alle omstændigheder vigtigt for patienten at holde kroppen og ryggen aktiv, da det er en af de vigtigste forudsætninger for at blive helbredt. Blandt disse teknikker, bliver Mackenzie-øvelserne ofte nævnt som en anerkendt hjælp til at lindre og fjerne smerter under helingsforløbet.

Selvfølgelig er det også vigtigt at man under behandlingsforløbet undgår overbelastning og samtidigt sørger for, at man ikke sidder eller står i den samme stilling for længe ad gangen. (10)

Medicinsk behandling: 

Der findes to slags medicin som kan bruges under behandling af diskusprolaps. 

a. Smertestillende medicin: Som før omtalt, er det vigtigt at komme i gang med at være aktiv så hurtigt som muligt, og derfor kan der være behov for at supplere genoptræningen og helingsprocessen med smertestillende medicin.

Dette anbefales, fordi stærke smerter vil gøre det sværere at fungere normalt, være aktiv og bevæge sig. Desuden er det vigtigt for helingsprocessen at man får sovet godt, hvilket kan være svært hvis man er plaget af stærke smerter. 

Ideen med den smertestillende medicin er, at fjerne toppen af smerterne, og der er ikke belæg for, at man kan gøre skade på sig selv, da den medicin som bliver brugt i disse tilfælde, ikke er særlig stærk og at man derfor ikke begynder at lave skadelige bevægelser, osv. fordi man ikke kan mærke sin krop og de smertesignaler de sender.

b.Behandlingsmedicin:  Der findes ikke nogen decideret medicinsk behandling som er godkendt, men der bliver lavet forskellige forskningsforsøg. 

Blandt andet har der været dansk forskning som har påvist, at visse typer behandling kan hjælpe på Modic-forandringer, som er en irritationstilstand der opstår i en eller flere ryghvirvler efter en diskusprolaps. (Den kan også opstå ved almindeligt slid). 

Et forsøg viste at gennem en 100 dage lang antibiotikakur så man, at 60-80% af patienterne enten blev helt helbredte eller også fik det meget bedre. 

Et andet forskningsforsøg, som endnu er undervejs, bliver patienterne behandlet med mælkesyrebakterier i 3 måneder.

Hypotesen for dette forsøg er, at antibiotika virker til behandling af disse sygdomme, ikke fordi den dræber bakterier, men fordi den ændrer bateriefloraen, så hvis man kan ændre bakteriefloraen gennem en naturlig og bivirkningsfri behandling med mælkebakterier, vil det være at foretrække, frem for en penicilinkur. (11-15) 

Selvom forskningen viser positive resultater, vurderer Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme at der skal foreligge mere dokumentation før f.eks. den antibiotiske behandling kan anbefales som rutinebehandling. Så derfor tilbydes denne behandling endnu ikke

Operation: 

I Danmark bliver 5-6000 personer hvert år opereret for diskusprolaps. Ved operationen laver man et kirurgisk indgreb og fjerner prolapsen. Det anses for at være et mindre indgreb og patienten vil typisk blive udskrevet dagen efter. 

Efter operationen skal man igennem et genoptræningsprogram, og samtidigt skal være meget forsigtig i sin brug af kroppen. (16)

HVILKEN METODE SKAL MAN VÆLGE?

Fordi der er så gode muligheder for at behandle diskusprolaps med træning, øvelser og smertestillende medicin, er det almindeligt at man er tilbageholdende med at operere. Man venter gerne for at se om de naturlige metoder fungerer, for derefter at tage en beslutning.

Umiddelbart kan det godt virke som en god fremgangsmåde, men det kan også have nogle negative konsekvenser at vente så længe. 

Der kan på den ene side være patienter som gennemgår unødvendig og langvarig smerte, inden de til sidst ender med at vælge operationen. Dette kan have store personlige og arbejdsmæssige konsekvenser. 

For eksempel viser undersøgelser at hvis man bliver opereret inden for de første 3 måneder, er der 80% chance for at komme tilbage til sit arbejde, mens hvis der går mere end de 3 måneder, er det kun 46% som vender tilbage til arbejdsmarkedet. (16) 

Desuden viser undersøgelser at det er meget dyrt for samfundet at vente på at personer med diskusprolaps skal heles naturligt. Det kan tage lang tid og man anslår at det koster over 7 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste.

Derfor er der en stor interesse i at finde ud af, så hurtigt i forløbet som muligt, om der skal opereres eller ej.  

KONKLUSION

Det har været meget interessant at læse om og se videoer om diskusprolaps. Det har helt sikkert givet mig noget mere viden, som jeg helt sikkert vil dele med de af mine kunder, som kunne have brug for det. 

Især har det været inspirerende at finde ud af alle de forskellige muligheder der er for at hjælpe helingsprocessen og også de forskningsforsøg som bliver lavet for at finde medicinsk behandling uden bivirkninger.

Jeg føler mig i høj grad bedre udrustet nu til at vejlede og behandle mine kunder. 

FODNOTER & KILDER

https://youtu.be/Rx5Cf3e9hig (13.11.2018)

https://samvirke.dk/artikler/hvad-er-en-diskusprolaps (13.11.2018)

https://www.dr.dk/nyheder/indland/myte-eller-fakta-er-man-selv-skyld-i-en-diskusprolaps (13.11.2018)

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-3-2017/genoptraning-oger-ikke-risiko-for-reprolaps (13.11.2018)

https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/tobak/helbred-og-sygdom/helbredsskader (13.11.2018)

https://samvirke.dk/artikler/symptomer-pa-diskusprolaps (13.11.2018)

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/ryg-og-nakke-sygdomme/diskusprolaps-i-laenderyggen/ (13.11.2018)

https://www.aalborgrygklinik.dk/videoklip-diskusprolaps/ (13.11.2018)

https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/diskusprolaps/behandling-af-diskusprolaps/ (13.11.2018)

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-6-2013/Antibiotika-mod-rygsmerter (13.11.2018)

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/art5479695/Danske-forskere-finder-mirakelkur-mod-rygsmerter (13.11.2018)

https://www.gigtforeningen.dk/nyheder/2018/1-halvaar/forskere-vil-loese-gaaden-om-modic-forandringer/ (13.11.2018)

https://www.gigtforeningen.dk/nyheder/2016/1-halvaar/faerre-rygsmerter-med-bedre-tarmflora/ (13.11.2018)

http://www.auh.dk/siteassets/afdelinger/neurokirurgisk-afdeling-nk/pdf-filer/patientinformationer/2015/lumbal-diskusprolaps-2015.pdf (13.11.2018)

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/rettidig-operation-af-diskusprolaps-faar-folk-tilbage-i-arbejde (13.11.2018)

Desuden: 

Parker, Steve (2008) Menneskekroppen, Politikens forlag