Hvorfor skal en Manuvision kropsterapeut med til OL?
Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at der er rigtig mange der er blevet glade for Manuvision kropsterapi. Blandt dem som ikke bare er glade for det, men som har gjort det til en fast del af deres liv er det danske herrelandshold i håndbold.
Titlen skal forsvares
De olympiske lege begynder om ikke ret lang tid. Det betyder, at det danske herrelandshold i håndbold skal ned og forsvare deres titel. Det bliver ikke nemt, eftersom det kun er de allerbedste hold der har kvalificeret sig. Det betyder at spillernes kroppe bliver udsat for maksimal belastning. På få dage skal spille mange og hårde kampe. Men det er også en belastning for deres sind, som hele tiden bliver presset til det yderste.
Manuvision kropsterapi skaber balance
I sådan en situation er det nødvendigt at spillernes krop og sind er i balance. Det er derfor, at de har fundet ud af at netop en Manuvision kropsterapeut kan hjælpe med at få spillerne til at præstere det optimale. Min tidligere underviser og nuværende kollega, Kristoffer Glavind Kjær, som er en fremragende Manuvision kropsterapeut, har i efterhånden et godt stykke tid været en fast del af landsholdet. Så han er med når der er turneringer og der virkeligt skal præsteres. Derfor står han endnu en gang klar til at give spillerne en hjælpende hånd under hele OL.
Kristoffer laver podcast
Denne gang har Kristoffer været så flink at lave en podcast. Den giver os et lille indblik i, hvad han laver, når han gør håndboldherrerne kampklare til OL i Japan. Her kan i blandt andet høre Kristoffer fortælle om arbejdet med håndboldherrerne før og efter kampene til OL. Du kan lytte til podcasten her: https://manuvision.dk/m/
Held og lykke
Herfra min dejlige klinik i Højbjerg, Aarhus, sender jeg mine allerbedste ønsker til Kristoffer og håndboldherrerne. Jeg er sikker på, at det nok skal gå dem rigtigt, rigtigt godt. Jeg ved i hvert fald, at de er i de allerbedste hænder.
Hvis du selv skulle få lyst til at prøve en manuvision kropsterapi behandling, så kan du altid booke en tid hos mig, Angelica Grønlund.