Hvad betyder det for dig som klient?
At være RAB-godkendt betyder, at man er en Registreret Alternativ Behandler og er det er et kvalitetsstempel, og din garanti for, at jeg som terapeut, lever op til Sundhedsstyrelsens strenge krav til uddannelse, faglighed, etik samt krav om løbende videreuddannelse.
Hvilke fordele er der ved en RAB-godkendt behandler
Der er følgende fordele ved at vælge en RAB-godkendt behandler som er medlem af Dakobe:
- Behandleren har fået gennemgået sin uddannelse, således at Dakobe kan stå inde for, at behandleren har modtaget den fornødne undervisning, der gør behandleren i stand til at udføre en behandling på en sikker og ansvarlig måde.
- Behandleren har en erhvervsansvarsforsikring som dækker skader ved uheld som sker mens du er under behandling eller i tilknytning til behandlerens klinik, hvor behandleren kan gøres ansvarlig.
- Behandleren har et opdateret førstehjælpsbevis, som gør behandleren i stand til at yde førstehjælp i klinikken, såfremt behovet skulle opstå.
- Alle behandlinger som er foretaget hos et medlem af DAKOBE kan indbringes til Dakobes Etiske Råd, såfremt der er opstået uoverensstemmelser mellem klient og behandler.
- Dakobe har et etisk råd og et etisk regelsæt som du kan læse her.
- Visse forsikringsselskaber giver tilskud til behandling
En RAB-godkendt behandler hele tiden skal efteruddanne sig
Når man er blevet optaget og blevet RAB-godkendt er det et krav at man skal løbende skal vedligeholde og opdatere ens faglighed. Med andre ord, så skal man efteruddanne sig. Man skal tage kurser og undervisning som er relevante for ens fag. Minimumskravet er 36 timer (á 60 min.) eller 48 lektioner (á 45 min.) over en 3-årig periode, samt opdatere dit førstehjælpskursus hvert 2. år med et 3 timers repetitionskursus.
Dette er din garanti for, at jeg hele tiden bliver bedre og holder mine færdigheder ved lige.
Så når du leder efter en god behandler, så vær opmærksom på om behandleren er RAB-godkendt